Blomster i akvarel
d. 29. & 30 april 2026
2-dages temakursus med udgangspunkt i moderne akvarelteknik og med blomster som hovedmotiv. Utraditionelle og inspirerende oplæg til at male blomster i akvarel – hvor vi bl.a. arbejder med at udnytte akvarelfarvernes pigmentegenskaber samt eksperimenterer med blandingsteknikker og papirvalg.
Vi arbejder desuden med komposition, beskæring, variationer over tema, forenkling og abstraktion.
Du vil også få mulighed for at afprøve blåtryk / Cyanotypi af dine egne blomstermotiver på kurset.
Hvis vejret tillader det, har vi mulighed for at arbejde med blomstermaleriet udendørs i Æglagerets skønne skulpturhave i forbindelse med kurset.
Bemærk: Det er en fordel, hvis du på forhånd har erfaring med moderne akvarelteknik, eller tidligere har deltaget på et af mine grund- eller ugekurser.
2-dages kurset afholdes på Atelierloftet i ”Æglageret”, Lindevej 6, 4300 Holbæk www.aeglageret.dk
Onsdag d. 29. & torsdag d. 30. april 2026 undervisning kl. 10-16, frokostpause kl. 12-13. Fælles gennemgange efter hver kursusdag.
Æglageret er Kunst- og Kulturhus i Holbæk, beliggende tæt på Holbæk Station og Holbæk centrum med bl.a. Hotel Sidesporet, Hotel Strandparken og privat overnatning Airbnb hvor deltagere kan booke evt. overnatning.
Pris for 2-dages kursus, incl. nogle kursusmaterialer og blomster til øvelser, kaffe / the og forfriskninger. Øvrige kursusmaterialer og drikkevarer kan købes. Pris i alt inkl. moms: kr. 2.600,-
Bemærk: Ønsker du at fortsætte med blomstermotiver – eller andre motiver i storformat – kan du fortsætte på mit 3-dages kursus, Akvarel i Store Formater d. 1., 2. og 3. maj 2026, umiddelbart efter Blomsterkurset.
Jeg tilbyder kr. 500,- i rabat ved tilmelding til begge kurser samtidig.
Min. 8, max 14 deltagere.
Bindende tilmelding ved betaling af depositum DKK 1.000.
Restbeløb DKK 1.600 betales senest 1 måned før kursusstart.
For yderligere information: Kontakt Karin Lykke Groth, tlf. 24 24 65 74 / karin@lykke-grafisk.dk
Betingelser:
Generelt er tilmelding til mine kurser er bindende – og kurserne kan gennemføres ved min. 8 tilmeldte.
OBS: Evt. fortrydelse af din tilmelding skal ske indenfor 14 dage fra jeg har modtaget tilmeldingen.
Skulle man blive forhindret i at deltage i et tilmeldt kursus, tilbyder jeg altid, at kursusgebyret kan overføres til et af mine andre kurser.