Blomster / Store formater
d. 16., 17. & 18. maj 2025
3-dages temakursus med udgangspunkt i moderne akvarelteknik og med blomster som hovedmotiv. Utraditionelle og inspirerende oplæg til at male blomster i akvarel og i storformat – hvor vi bl.a. arbejder med at udnytte akvarelfarvernes pigmentegenskaber samt eksperimenterer med blandingsteknikker og papirvalg.
Vi arbejder desuden med komposition, beskæring, variationer over tema, forenkling og abstraktion.
Du vil også få mulighed for at afprøve blåtryk / Cyanotypi af dine egne blomstermotiver på kurset.
Hvis vejret tillader det, har vi mulighed for at arbejde udendørs i Æglagerets skønne skulpturhave – og boltre os i store formater (alm. helark 56 x 76 cm samt “Elephant Size” 640 g. 101 x 152 cm) i forbindelse med kurset.
Bemærk: Det er en fordel, hvis du på forhånd har erfaring med moderne akvarelteknik, eller tidligere har deltaget på et af mine grund- eller ugekurser.
3-dages kurset afholdes på Atelierloftet i ”Æglageret”, Lindevej 6, 4300 Holbæk www.aeglageret.dk
Fredag, lørdag og søndag undervisning kl. 10-16, frokostpause kl. 12-13.
Kursuslokalet er åbent kl. 9-18 fredag og lørdag samt 9-16 søndag. Fælles gennemgange efter hver kursusdag.
Æglageret er Kunst- og Kulturhus i Holbæk, beliggende tæt på Holbæk Station og Holbæk centrum med bl.a. Hotel Sidesporet, Hotel Strandparken og privat overnatning Airbnb hvor deltagere kan booke evt. overnatning.
Pris for 3-dages kursus, incl. nogle kursusmaterialer og blomster til øvelser, kaffe / the og forfriskninger. Øvrige drikkevarer kan købes. Pris i alt inkl. moms: kr. 3.600,-
Evt. materialer til storformat fx akvarelpapir, flydende tusch, Winsor & Newton akvarelfarver i 37 ml tuber samt cyanotypivæske og brede motler pensler kan forudbestilles før kurset.
Fælles middag fredag og/eller lørdag kan arrangeres, fx på Café Korn 5 minutters gang fra Æglageret.
Min. 8, max 14 deltagere.
Bindende tilmelding ved betaling af depositum DKK 1.500.
Restbeløb DKK 2.100 betales senest 1 måned før kursusstart.
For yderligere information: Kontakt Karin Lykke Groth, tlf. 24 24 65 74 / karin@lykke-grafisk.dk
Betingelser:
Generelt er tilmelding til mine kurser er bindende – og kurserne kan gennemføres ved min. 8 tilmeldte.
OBS: Evt. fortrydelse af din tilmelding skal ske indenfor 14 dage fra jeg har modtaget tilmeldingen.
Skulle man blive forhindret i at deltage i et tilmeldt kursus, tilbyder jeg altid, at kursusgebyret kan overføres til et af mine andre kurser.