Akvarel i by- og havnemiljø
3-dages kursus, d. 13. 14. & 15. september 2024
Temakursus med fokus på akvarelmotiver i by- og havnemiljø i Holbæk.
Inspirerende oplæg med tips og tricks til at arbejde hurtigt i det fri, med bl.a. skitsering, motivforenkling og abstraktion. Individuel vejledning.
Ved godt vejr skitserer og maler vi udendørs i Holbæks by- og havnemiljø – i gåafstand fra kursuslokalet.
Alternativt – ved dårligt vejr – maler vi indendørs efter egne fotos eller skitser.
Kurset løber over 3 dage, og afholdes dels på Atelierloftet samt i by- og havneområdet tæt på ”Æglageret”, Lindevej 6, 4300 Holbæk www.aeglageret.dk
Æglageret er Kunst- og Kulturhus i Holbæk, beliggende tæt på Holbæk Station og Holbæk centrum med bl.a. Hotel Sidesporet, hvor deltagere evt. kan booke overnatning.
Fredag, lørdag og søndag undervisning kl. 10-16. Frokostpause kl. 12-13.
Kursuslokalet er åbent kl. 9-18 fredag og lørdag, søndag slutter vi efter evaluering og fælles gennemgang kl 16.
Pris for 3-dages kursus, med nogle materialer til øvelser, kaffe / the og forfriskninger, inkl. moms: DKK 3.800,-
Medbring egen madpakke til frokost. Drikkevarer og supplerende materialer kan købes. Fælles middag fredag og lørdag aften kan arrangeres på Hotel Sidesporet (ikke inkluderet i kursusprisen).
Min. 8, max 14 deltagere.
Bindende tilmelding senest 1 måned før kursusstart til karin@lykke-grafisk.dk
For yderligere information: Kontakt Karin Lykke Groth, tlf. 24 24 65 74 / karin@lykke-grafisk.dk
Betingelser:
Tilmelding til mine kurser er bindende – og kurserne kan gennemføres ved min. 8 tilmeldte.
Betaling sker senest 1 måned før kursets start – faktura sendes pr. e-mail i god tid.
OBS: Evt. fortrydelse af din tilmelding skal ske indenfor 14 dage fra jeg har modtaget tilmeldingen.
Skulle man blive forhindret i at deltage i et tilmeldt kursus, tilbyder jeg altid, at kursusgebyret kan overføres til et af mine andre kurser.